Sommerhus der netop er færdigmeldt, klar til at danne rammerne om jeres eventyr.
Her kan i læne jer tilbage nyde naturen med rådyr lige uden for vinduet bogstavelig talt. Sommerhuset er beliggende i Sillerslevøre, der er et attraktivt sommerhusområde på Mors. Mors er vært ved den årlige skaldyrsfestival og ikke mindst kulturmødet. Handelstandsforeningen arrangerer gratis koncerter med anderkendte kunstnere sommeren igennem, skal det stå mere i børnenes tegn finder man også Jesperhus der er kendt for Jungledyret Hugo her på Mors. Ellers kan man nyde kaffen, et køligt glas hvidvin på terrassen og nyde stilheden og fuglenes kvidder. Bliver det for varmt er et oplagt med en tur til stranden, stranden i Sillerslev er kendt for dens sandbund og er meget børnevenlig. Nok den bedste badestrand i Limfjorden.
Sommerhuset er netop færdigmeldt, så her får i et sommerhus der er nøglefærdig klar til at der skabes gode minder for store som små. Huset er bygget i træ med sort klinkbeklædning i typisk sommerhusstil. Der er klinker i alle rum, og trægulv i de to værelser. Bryggerset er indrettet med vaskemaskine og tørretumbler og god skabsplads til overtøj, sko og støvler. Herfra kommer man til en fordelingsgang der er i åben forbindelse med køkken/alrummet, gangen er så stor at den nærmest kommer til at fremstå som et rum i sig selv. Fra gangen er der adgang til to værelser med et dejligt lysindfald og fuldstændig ugeneret. Badeværelset er er med lyst inventar, ekstra stor bruseniche og har en rigtig god størrelse.
For enden af den blinde vej finder du huset, her er der åbnevidder og med udsigt til et af de anlagte vådområder. Vådområdet har påvirket dyrelivet positivt og der er en god bestand af råvildt som kommer helt tæt på. haven er anlagt i vildt græs og indkørslen er grusbelagt, ikke noget der kræver det store havearbejde. Ved enden af indkørslen hvor der er god parkering er der bygget et udhus hvor der både er indlagt vand og el. Har man mod på det vil man kunne ændre dette til et fint anneks.
Nyt sommerhus til en fornuftig pris, her skal du ikke vente for længe.