Fredensvej 9, 7900 Nykøbing M

Præsentabel ejendom, hvor jeres eget aftryk kan sættes på ejendommen.

Præsentabel villa der nærmest fremstår helt uberørt og bare venter på nye ejere der kan se alle mulighederne. Fredensvej er et attraktivt område. Villaen er beliggende i naturskønt område, i Nordbyen tæt på parkanlæg, campingplads og lækker badestrand. Herfra er der også kort afstand til gågaden, havnen og kulturtorvet. Er du til vandsport er der planer om nyt søsportscenter indenfor ca. 400 meter, indenfor samme afstand findes der allerede vinterbadeklub med sauna, og roklub. Er du mere til det tørre så er der også tennis og cricketbaner indenfor gåafstand. Her er alt indenfor rækkevidde.

Du bliver budt velkommen i vindfanget her er der plads til sko og overtøj. Herfra kommer du ind i entréen hvor der er trappe til 1. sal, gæstetoilet under trappen og adgang til dagligstuen. Fra dagligstuen er der adgang i til spisestue, og en "havestue", alle stuer med det flotteste parketgulv, herfra adgang til køkkenet, hvorfra der er adgang til husets kælder. Fra dagligstuen er der adgang til endnu en entré med endnu en trappe til 1. sal. På 1. salen finder man to soveværelser, repos og badeværelse. Fra 1. salen er der et lille fjordkig mod øst.
Kælderen består af flere disponible rum samt et badeværelse. Fra kælderen er der udgang til forhaven via kælderskakt. Kælderen fremstår tør med mulighed for opvarmning. Huset er bygget i røde mursten, med tegltag i gode gedigne materialer.

Til villaen tilhører der carport på 17 m2 med adgang fra Floravej herfra er der også adgang il baghaven gennem låge. I baghaven finder man udhus på 11 m2 der er sammenbygget med carporten. Haven består hovedsageligt græs med enkelte træer og buske. Haven er solrig, vender mod Øst uden umiddelbare skygger fra Syd.